Referat af
bestyrelsesmøde den 22. januar 2008 kl. 19.00
Tilstede: Poul Erik, Svend Aage, Jørn S., Jørn Ø og Hans Jørgen
Fraværende: Kathrine, Merete
Dagsorden: 1. Referat fra seneste møde.
2. Økonomi.
3. Forberedelse af generalforsamling
4. Eventuelt.
1. Referat fra seneste møde:
Svend Aage efterlyste nyt vedrørende sponsorat fra Nybolig Vejgaard.
2. Økonomi:
Svend Aage gennemgik regnskabet for 2007, der udviser et overskud på ca. 43.500 kr., hvilket er
42.000 over budget. Årsagen hertil er primært ekstraordinært mange nye medlemmer, lavere
udgifter til turneringshold og juniorer samt særlige indtægter.
Dog mangler der på nuværende
tidspunkt et overblik over hvor meget
kursen på vore aktier er faldet.
Kursfaldet vil naturligvis
påvirke resultatopgørelsen i negativ
retning.
3.
Forberedelse af generalforsamling:
Generalforsamlingen afholdes mandag den 18. februar kl. 19.00. Svend Aage sørger for udsendelse af indkaldelser. På valg er Jørn Ø., Kathrine og Poul Erik. Herudover ønsker Jørn S. at udtræde af bestyrelsen. Jørn Ø, Kathrine og Poul Erik er villige til genvalg. Poul Erik kontakter den nuværende suppleant Keld Nielsen for at høre om han vil indtræde i stedet for Jørn S., såfremt han fastholder sin beslutning om at udtræde. Det er ikke nogen hemmelighed, at den øvrige bestyrelse er meget kede af Jørns beslutning, og med baggrund i denne, diskuteredes fordelingen af opgaverne i bestyrelsen, herunder specielt om nogle opgaver kan fordeles anderledes. Ansvaret for vedligeholdelse af anlægget er temmelig omfattende og bør varetages af to bestyrelsesmedlemmer.
4.
Eventuelt:
Der var enighed om at universitetet i 2008 fortsætter på en 25% rabatordning.
Vi vil igen i år uddele hvervnings flyers. Spørgsmålet er, om de skal uddeles andre steder end hvor vi plejer? Svend Aage spurgte til trænersituationen for den kommende sæson. 1. og 2. holdspillerne vil gerne fortsætte med Henrik Maltbæk Jensen som primus motor i træningen. Per Lund vil blive opfordret til at videreføre træningen for de let øvede.
Lene Steffensen og Jørgen Nørgaard Poulsen stod for begyndertræningen sidste år, hvilket de gjorde usædvanlig godt. Lene har givet udtryk for, at de gerne fortsætter i år.
Vores webmaster skal komme med tanker til en form for ’datingside’ på klubbens hjemmeside, hvor medlemmer uden fast (tennis)partner kan mødes.
Referent
Hans Jørgen Amstrup
29.01.2008