Referat af bestyrelsesmøde den 3. marts 2008 kl. 17.00

 

 

Tilstede:         Poul Erik, Andreas, Svend Aage, Kathrine, Merete, Jørn Ø. og Hans Jørgen.            

Fraværende:   Ingen.

 

Dagsorden:       1. Referat fra seneste møde.

                        2. Medlemshvervning/standerhejsning.

  3. Klargøring af anlægget til ny sæson.

                        4. Arbejdsfordeling i bestyrelsen.

                        5. Junioarbejdet.

                        6. Hjemmesiden.

                        7. Sponsorer.

                        8. Eventuelt.

                     

 

1. Referat fra seneste møde:

Intet nyt i sagen om sposorering fra Nybolig Vejgaard. Svend Aage har aftalt med universitetets sportsforening, at vi tilbyder et kontingent til nye studerende fra 1. september på 100,- for resten af udendørssæsonen.

 

2. Medlemshvervning/standerhejsning:

Vi deler flyers ud i nogenlunde samme lokalområde som sidste år, idet vi tror på at det gav et fornuftigt afkast. Endvidere vil vi prøve at uddele til de mange boliger omkring universitetet i Aalborg Øst, samt diverse kollegier i byen. Det aftaltes, at uddelingen skal finde sted fra den 4. til den 8. april, hvor lørdag den 5. skal undgås, da vores flyer ellers drukner i de alm. reklamer. Poul Erik sørger for at rundsende mail til alle medlemmer vedr. omdeling. Hans Jørgen trykker flyers og taler med Carsten Rune fra universitetet vedr. plakater til ophængning.

Standerhejsning lørdag den 19. april kl. 14.00. Jørn Ø. sørger for de sædvanlige pølser mv.  

 

3. Klargøring af anlægget:

Vi er godt med mht. koste, liniefejere mm. Der skal følges op på hvad vi har af nye linier. Andreas vil have den løbende kontakt til Mogens Bossen fra kommunen. Vi døjer med at der mangler tryk på vandet til håndbruserne på bane 1 og 2. Den dyre løsning vil iflg. Poul Erik være, at nedlægge ekstra vandrør på disse baner, hvilket ikke er det mest realistiske, så i første omgang forsøger vi med indkøb af et stk. nyt bruserhoved.

Andreas spørger MB om kommunen agter at yde det sædvanlige arbejde mht. klargøring af anlægget inden sæsonstart. Andreas vil forsøge at presse noget mere grus ud af kommunen, under henvisning til, at de skræller så meget gammelt grus af banerne i april, at vi selv må supplere op i løbet af sæsonen.

Bestyrelsen (og andre indbudte) mødes på anlægget onsdag den 16. april kl. 17.00, hvor vi smøger ærmerne op i et par timer.

Der skal i lighed med tidligere udpeges baneansvarlige. Poul Erik kontakter de ansvarlige fra sidste sæson. Terrassen på 1. sal trænger gevaldigt til en omgang Gori, dette vil blive lavet når vejret er til det. Andreas aftaler en hovedrengøring med Ronnie. Denne skal udføres så klubhuset er klar til standerhejsningen.

 

4. Eventuelt:

Der var enighed om at universitetet i 2008 fortsætter på en 25% rabatordning.

Vi vil igen i år uddele hvervnings flyers. Spørgsmålet er, om de skal uddeles andre steder end hvor vi plejer? Svend Aage spurgte til trænersituationen for den kommende sæson. 1. og 2. holdspillerne vil gerne fortsætte med Henrik Maltbæk Jensen som primus motor i træningen. Per Lund vil blive opfordret til at videreføre træningen for de let øvede.

Lene Steffensen og Jørgen Nørgaard Poulsen stod for begyndertræningen sidste år, hvilket de gjorde usædvanlig godt. Lene har givet udtryk for, at de gerne fortsætter i år.

Vores webmaster skal komme med tanker til en form for ’datingside’ på klubbens hjemmeside, hvor medlemmer uden fast (tennis)partner kan mødes.

 

Referent

 

Hans Jørgen Amstrup

29.01.2008