Som webmasteren konstaterer på forsiden, så røg vi ind i en decideret øretæve mod rækkens tophold, der endda på dagen for første gang kunne mønstre absolut stærkeste opstilling.

Vi løb ind i en samling skækkeligt unge spillere (synes modstanderne bliver yngre for hvert år!), der var tændte på opgaven. Omvendt var vi hårdt ramt af et afbud fra Tim (fik en datter aftenen før kampen - tillykke med det), en skadet Scunck, og en Ann lige hjemvendt fra en uge på Rhodos, med tzatziki og billig rødvin og kun få træningspas.

Det stod hurtigt klart, at Schunck i 1. singlen ikke magtede at yde modstand, på grund af den meget ringe skulder, så vi var vidne til en omvendt Isner-Mahut - i løbet af ca. 45 min. stod der 0-6, 0-6 på tavlen. En uhørt lussing til vort normalt sikre kort. Düring i 2. singlen var ikke på banen ret meget længere, men her kunne der ikke henvises til friske skader. Der var bare klasseforskel, og resultatet på 2-6, 0-6 kunne der ikke pilles meget ved. Undertegnede var ude i en (på dagen) marathonmatch i 3. singlen, men tabte 3-6, 2-6 i en kamp, hvor cifrene var dækkende.

Der var debut til Lars Ravnsmed, der normalt er chef på serie 1, og Lars fik i 4. singlen konstateret, at der trods alt er en vis niveauforskel på serie 1 og 3. division. Resultatmæssigt sneg Lars sig ind mellem Schunck og Düring, med et overbevisende nederlag på 0-6, 1-6.

Minutterne efter at vi havde overstået herresinglerne, satte regnen ind med fuld styrke, hvorfor resten af kampen blev afviklet indendørs, på nogle sindsygt hurtige baner, som absolut ikke var til vores fordel. Dette vidste vi godt, men ingen havde lyst til at køre til Århus igen senere på ugen, så vi tog det som det kom. Ann mente ikke at det var noget væsentligt handicap for hende, at spille indendørs, men det er stadig et åbent spørgsmål - 0-6, 0-6 blev resultatet. Connys gamle knæ var noget betænkelig ved det hårde underlag, men i en (forholdsvis) lang kamp, formåde hun at give sin modstander kamp til stregen (næsten), men måtte indkassere et nederlag på 3-6, 4-6 efter flere føringer undervejs. Dagens mest opløftende kamp.

Før doublerne var vi enige om, at vi VILLE have mindst én sejr med hjem, så vi stillede med Schunk/Lars i 1. hd og de urørlige Düring/undertegnede i 2. hd. Desværre fik en emsig referee sat en stopper for det, lige som vi var færdige med opvarmningen, så vi måtte bytte rundt grundet en teknikalitet. Schunck/Lars fulgte rigtig godt med i 1. sæt, men knækkede lidt da dette blev tabt, og røg ned med 5-7, 1-6. Düring/undertegnede strittede imod alt hvad vi har lært, og godt hjulpet på vej af Dürings kanonserver blev det dagens mest spændende kamp. Vi måtte dog til sidst give os med 6-7, 6-7, i en kamp hvor chancerne ellers flere gange var til stede. Således bagud 0-8 i holdkampen og uden udsigt til at få bare et enkelt matchpoint, valgte pigerne at trække sig, for at skåne Connys hårdt belastede knæ.

Status efter forårets 4 runder er således, at vi efter at have mødt rækkens 3 absolut bedste hold, indtager en næstsidsteplads i rækken med 5 point. Meeeeeen, mon ikke der ligger en  5-6 point og venter på os efter sommerferien, således at vi bevarer vores status som divisionshold? Det føler jeg mig overbevist om.

 HJA

Efter nederlaget i 1. runde af turneringen til divisionens formodet stærkeste hold Silkeborg, kom talentfabrikken fredag aften op på hesten igen!

På en af de yderst sjældne varme og vindstille aftener, tog vi fredag imod Viborg, som vi ikke kendte meget til, foran et talstærkt og yderst medlevende hjemmepublikum (..).

Vi fik en ok start efter de 6 singler, hvor stillingen var 3-3. Schunck cruisede sikkert 1. herresingle hjem i 2 stensikre sæt. Både Tim og Düring i 2. og 3. herresingle havde tilsyneladende besluttet sig for at få noget for pengene i det perfekte vejr!

Efter sikre sejre i 1. sæt i begge kampe, vaklede begge på usikre ben i 2. og 3. sæt. Tim tabte 5-7 i 3. sæt, efter et drama på næstsidste bold, hvor en længere diskussion om en kendelse foranledigede, at modstanderen forlod banen i vrede umiddelbart inden matchbolden.

Det rystede den altid sympatiske Tim tilstrækkeligt til, at modstanderen kunne vende tilbage fra omklædningsrummet, og snuppe den sidste bold, efter over 3 timers spil - kun afbrudt af et defekt net, som blev repareret af den allesteds nærværende referee/materialemand Poul Erik Jensen.

Düring smed 2. sæt, men spillede sig sikkert frem til en 5-0 føring i 3. sæt, men så gik der på vanlig vis gummikrop i den. Meeeen, da det så sværest ud blev kampen lukket. Også denne kamp sneg sig op på 3 timer.

Ann Aaen var oppe imod en uhyre velspillende og især hårdtslående modstander i 1. damesingle, og var reelt chanceløs, og tabte i 2 hurtige sæt. Conny fik en god start i 2. damesingle og vandt 1. sæt, men et styrt og en forslået storetå, samt begyndende vindernerver gjorde, at Conny måtte give slip, og tabte de næste 2 sæt.

Undertegnede kunne inden 4. herresingle se, at tidsplanen var ved at skride, og gjorde mig færdig i 2 hurtige sæt. Før doublerne, som vi traditionelt er stærke i, var stillingen som tidligere nævnt 3-3.

Vi SKULLE således vinde mindst to af disse. Ann sørgede for at lægge maksimalt pres på drengene, ved at skvatte ned ad trappen fra 1. sal i klubhuset, og vride rundt på foden, hvorfor damedoublen måtte scratche.

Klubbens i særklasse mest rutinerede herredouble (Düring og undertegnede) serverede med en sikker sejr i 2. herredouble, muligheden for at blive matchvindere for Schunk og Tim i 1. herredouble, og de svigtede ikke, men kørte sejren hjem i 2 forholdsvis tætte sæt. 5-4 til AØT!!!

Det truende nedrykningsspøgelse blev manet efterrykkeligt i jorden, og lærde mænd i klubben snakker allerede nu om oprykning!

Vi spillere på holdet har valgt ikke at deltage i hysteriet om talentholdets oprykningschancer - vi nøjedes med at skylle den velfortjente sejr ned i noget prima belgisk øl, importeret direkte fra Tims hjemstavn. Og så var dén ged barberet!